BEK 1098/2019 · Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser
BEK 1098/2019 Art. 2
Generelle bestemmelser
Formidlingstilskuddet har til formål at nedbringe billetpriser og understøtte rabatordninger. Tilskuddet anvendes primært til rabat på billetter til børn og unge under 25 år og til øvrige rabatter på billetter til scenekunstforestillinger.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen offentliggør en vejledning om mulige rabatformer.
Stk. 3. En del af formidlingstilskuddet kan anvendes til markedsføring og administration af ordningen.