Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1078/2019 · Bekendtgørelse om patientrådgivere

BEK 1078/2019 Art. 5

Beskikkelse af patientrådgivere

In KraftAmtlicher Text

Beskikkelse sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst muligt underretter den patientrådgiver, der på fortegnelsen over patientrådgivere står for tur til at blive beskikket, om tvangsindgrebet og om, at den pågældende er beskikket for patienten. Har patienten tidligere under indlæggelsen haft beskikket en patientrådgiver, skal denne patientrådgiver i almindelighed beskikkes.

Stk. 2. Forinden beskikkelse sker, skal patienten have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse.

Stk. 3. Fremsætter patienten anmodning om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er optaget på fortegnelsen, skal anmodningen så vidt muligt imødekommes. Afgørelsen kan påklages til Nævnenes Hus, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Fremsætter patienten anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter stk. 1. Nævnenes Hus træffer bestemmelse om, hvorvidt den af patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal imødekommes, medmindre dette er utilrådeligt.