BEK 1074/2019 Art. 3
Der kan ydes tilskud til en varmepumpe, jf. § 1, med op til 15.000 kr. pr. varmepumpe, dog maksimalt 45 procent af de støtteberettigede omkostninger.
Stk. 2. Ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger tages udgangspunkt i kostprisen for en varmepumpe. De støtteberettigede omkostninger opgøres eksklusiv merværdiafgift (moms). Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignende.
Stk. 3. Der kan ydes tilskud til én varmepumpe pr. adresse.
Stk. 4. Det er muligt at kombinere tilskuddet med anden offentlig støtte, jf. dog stk. 1, forudsat at betingelserne i den generelle gruppefritagelsesforordning er overholdt.