Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler

BEK 1066/2019 Art. 4

Krav til arealer, lokaler og inventar m.v.

In KraftAmtlicher Text

Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Slots- og Kulturstyrelsen godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes.

Stk. 2. Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen eje mindst følgende egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og toilet- og badeforhold, der svarer til antallet af elevsengepladser og den planlagte undervisning, jf. dog stk. 3. Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen desuden eje to familieboliger til forstander og fastansatte lærere, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen.

Stk. 3. Skolen kan i en periode på op til 10 år leje de arealer og lokaler, der fremgår af stk. 2. Leje er betinget af, at bestemmelserne i lovens § 3, stk. 5, og lovens § 37, nr. 5, er opfyldt. Skolen skal senest 4 år før den 10-årige lejeperiode udløber, indsende en redegørelse til Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorledes skolen planlægger at finansiere erhvervelsen af de lejede bygninger.

Stk. 4. Ud over kernefaciliteterne, som fremgår af stk. 2, kan skolen råde over yderligere familieboliger og særlige undervisningsfaciliteter. Disse skal ligge i en sådan afstand fra kernefaciliteterne, at de kan anvendes i den daglige undervisning, uden at en større del af skoledagen går med transport.

Stk. 5. For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal Slots- og Kulturstyrelsen i de første fem hele regnskabsår, jf. § 3, godkende ændringer i elevsengepladskapaciteten. Ved ansøgning om godkendelse af ændringer i elevsengepladskapaciteten skal følgende materiale indsendes til styrelsen: 1) Ansøgning med redegørelse for baggrunden for ændringen af elevsengepladskapaciteten, redegørelse for de planlagte ændringer på skolen og redegørelse for, om skolen fortsat råder over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler. 2) En plan for bygningernes indretning.