BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler
BEK 1066/2019 Art. 21
Kurser
For hvert tilskudsberettigende kursus godkendes en indholdsplan før kursets start. I indholdsplanen beskrives elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge, herunder kursusperiode, aktivitetsdage, ugeskema, fag, faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær. Ændringer indarbejdes løbende under kurset, således at kursets faktiske indhold er beskrevet.
Stk. 2. I indholdsplanen beskrives endvidere, hvorledes kurset opfylder lovens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervisning og samvær.
Stk. 3. Forstanderen har ansvaret for, at indholdsplanen senest ved kursets afslutning suppleres med en opdateret oversigt over, hvilke lærere der har varetaget undervisningen og de planlagte aktiviteter.
Stk. 4. For skoler, der har elever, som er omfattet af § 29, stk. 1, skal indholdsplanen for det pågældende kursus indeholde beskrivelse af skolens mentorindsats, jf. § 29, stk. 1, nr. 2.