BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler
BEK 1066/2019 Art. 19
Kurser
På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden som hele aktivitetsdage, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen. Dette gælder også selvom der på de pågældende dage ikke har været undervisning og/eller pædagogisk tilrettelagt samvær: 1) Store bededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag, hvis grundlovsdag falder på en hverdag. 2) Skærtorsdag og langfredag, hvis onsdag før påske er en hel aktivitetsdag. 3) 2. påskedag, hvis tirsdag efter påske er en hel aktivitetsdag. 4) 2. pinsedag, hvis fredag før og tirsdag efter pinse er hele aktivitetsdage.