Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1060/2019 · Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport

BEK 1060/2019 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Kommunalbestyrelserne aftaler, hvilken kommune inden for hovedvandoplandet der skal varetage sekretariatsbetjeningen af og lede møderne med vandrådet i forbindelse med de opgaver, som de skal varetage efter § 1, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelserne underretter senest den 13. november 2019 Miljø- og Fødevareministeriet herom. Kommunalbestyrelserne offentliggør beslutningen på kommunernes hjemmesider.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren udpeger en kommune, der skal varetage sekretariatsbetjeningen og lede møderne, hvis 1) kommunalbestyrelserne ikke den 13. november 2019 har underrettet Miljø- og Fødevareministeriet om, hvilken kommune inden for hovedvandoplandet der skal varetage sekretariatsbetjeningen af og lede møderne med vandrådet, eller 2) ingen eller mere end én kommune ønsker at varetage sekretariatsbetjeningen og lede møderne.