BEK 960/2019 · Bekendtgørelse om finansiering af driften af regnskabskontrol med visse virksomheder
BEK 960/2019 Art. 1
Erhvervsstyrelsen opkræver et årligt gebyr til finansiering af regnskabskontrollen med følgende virksomheder: 1) Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. 2) Virksomheder fra lande uden for EU/EØS, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som er underlagt dansk regnskabskontrol, men ikke underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. § 1, stk. 4, og § 213, stk. 7, i lov om kapitalmarkeder.