Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 923/2019 · Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

BEK 923/2019 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Der må kun opstilles vindmøller inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. Der må ikke gives tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.

Stk. 3. Der må ikke fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, der øger det afstandskrav til nabobeboelse, som følger af bestemmelsen i stk. 2, eller fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser om vindmøllers totalhøjde.

Stk. 4. Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at § 2, stk. 4, fraviges for forsøgsmøller.

Stk. 6. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget, jf. planlovens § 11 e, belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

Stk. 7. Afstandskravet i stk. 2 gælder ikke for vindmølleejerens beboelse.

Stk. 8. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 6 gælder ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.