Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 908/2019 · Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.

BEK 908/2019 Art. 2

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Autolakering: Lakering eller undervognsbehandling (rustbeskyttelse), herunder pletvis lakering, af motorkøretøj. 2) Autoværksted: Virksomheder, anlæg og aktiviteter for service, reparation, vask og overfladebehandling, herunder autolakering, af motorkøretøjer. 3) Nyt autoværksted: Autoværksted, der etableres efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. 4) Bestående autoværksted: Autoværksted, etableret før denne bekendtgørelses ikrafttræden, og nyt autoværksted, der udvides eller ændres efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 5) Benzinstation: Anlæg til detailsalg af brændstof til motorkøretøj. 6) Forureningsfølsomt område: Et område, som faktisk anvendes til, eller som ved lokalplan, byplanvedtægt eller i kommuneplanen er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, institutionsformål, sommerhuse, kolonihaver eller rekreativt formål. Vejarealer, parkeringsarealer og tilsvarende arealanvendelse samt delområder i en lokalplan, der specifikt er udlagt til ikke støjfølsom arealanvendelse, betragtes ikke som forureningsfølsomme. 7) Forureningsfølsomt områdes ydre skel: Afgrænsningen i lokalplan, byplanvedtægt eller i kommuneplanen af det pågældende område. 8) Motorkøretøj: Motorkøretøj som defineret i færdselsloven. 9) Støjende aktivitet: Enhver aktivitet på autoværkstedet, som giver anledning til støj. 10) Stærkt støjende aktivitet: Støj fra vaskeanlæg, slibning, sandblæsning, pladearbejde og andet støjende karrosseriarbejde og støj fra arbejde med andre højtryksredskaber end de i nr. 11 nævnte. 11) Vaskeanlæg: Mekanisk autovask og -tørring, herunder højtryksrensning med vand eller damp. 12) Tagryg: Det højeste punkt på taget af den bygning, som afkastet er placeret på, eller det højeste punkt på taget af en eksisterende eller planlagt bygning, hvor mennesker opholder sig mere end 6 timer dagligt, inden for en afstand af 50 meter fra afkastet. 13) Tæt belægning: En fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 14) Egnet olieudskiller: En udskiller, der sikrer en rensemetode, der kan reducere olieindholdet i spildevandet. 15) Pletvise små skader: Skader, hvor arealet af den samlede lakering udgør op til 1/16 m 2 pr. time.