Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 783/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til afsætningsfremme

BEK 783/2019 Art. 4

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Administrative, finansielle og operationelle kapacitet: En samlet vurdering af tilsagnshavers kapacitet på ansøgningstidspunktet. Med administrativ og operationel kapacitet menes, at ansøger på ansøgningstidspunktet råder over de nødvendige medarbejdere, faglige kompetencer og kvalifikationer samt det administrative set up til at kunne realisere det foreslåede projekt. Med finansiel kapacitet forstås, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har de nødvendige finansieringskilder til at kunne realisere det foreslåede projekt. 2) Afsætningspotentiale: Projektets økonomiske potentiale i markedet. Dette vurderes på baggrund af ansøgers markedsundersøgelse eller anden dokumentation for, at der er et marked for produktet, og at der er et tilstrækkeligt økonomisk potentiale i dette marked. 3) Akvakulturprodukter: Produkter fremstillet i akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013. 4) Bruttosubventionsækvivalent: Den økonomiske værdi af støtten på ansøgningstidspunktet, før der er betalt skat, såfremt støtten gives i form af andet end direkte støtte. 5) Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden og af tilsagnshaver. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes. 6) Discard: Fisk, der ikke opfylder kravene til mindstereferencestørrelsen, og som ikke må anvendes til direkte konsum, jf. artikel 15, stk. 10 og 11, i forordning nr. 1380/2013/EU. 7) EFF: Den Europæiske Fiskerifond (2007-2013). 8) EHFF: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (2014-2020). 9) Fiskevarer: Fiskevarer som defineret i artikel 4, nr. 29, i forordning nr. 1380/2013/EU. 10) Kystfiskeri: Fiskeri foretaget af fiskere med fiskerfartøj med en længde overalt på maksimalt 17 meter. 11) Omkostningsarter: De fem lønkategorier samlet set, overhead, udgifter til konsulentbistand og udgifter til materialer og udstyr. Posten, der indeholder alle andre omkostninger, udgør én omkostningsart. 12) Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen. 13) Sikker Digital Post: Ved sikker Digital Post forstås sikker digital kommunikation til og fra Fiskeristyrelsen via f.eks. e-Boks, borger.dk, virk.dk, tunnelløsning eller sikker mail. 14) Skånsomt fiskeri: Fiskeri foretaget med skånsomme redskaber, jf. bilag 15 i bekendtgørelse nr. 1270 af 20. oktober 2018 om regulering af fiskeriet. 15) Små og mellemstore virksomheder (SMV): SMV som defineret i artikel 2, i Kommissionens henstilling nr. 361/2003/EF af 6. maj 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 124; af 20. maj 2003, side 36 ff. 16) Udbudsloven og tilbudsloven: De på ansøgningstidspunktet gældende udbud- og tilbudsregler. Ved udbudsloven forstås udbudsloven. Ved tilbudsloven forstås lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med de ændringer, som følger af udbudslovens § 198. 17) Værdikæden: Fiskeren, samlecentralen, forarbejdnings-, distributions- og detailvirksomheden. 18) Økonomisk bæredygtighed: Projektets økonomiske potentiale.