BEK 783/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til afsætningsfremme
BEK 783/2019 Art. 2
Anvendelsesområde
Tilsagn om tilskud til projekter i medfør af § 1, nr. 1-3, gives til følgende: 1) Fiskeriorganisationer, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for fiskeri og akvakultur. 2) Små, mellemstore og store virksomheder.
Stk. 2. Der kan gives tilsagn til oprettelse af producentorganisationer i medfør af § 1, nr. 4, forudsat at ansøger lever op til kravene i artikel 14 og 17, i forordning. nr. 1379/2013/EU, og dermed kan anerkendes som producentorganisation.
Stk. 3. Tilsagn om tilskud til projekter i medfør af § 1, nr. 5-6, gives til fiskeriorganisationer, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for fiskeri og akvakultur.