Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 783/2019 · Bekendtgørelse om tilskud til afsætningsfremme

BEK 783/2019 Art. 15

Beregning af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Tilsagnshaveren kan, jf. artikel 95, stk. 1, i forordning nr. 508/2014/EU, opnå en maksimal offentlig støtteintensitet på 50 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Dette gælder dog ikke virksomheder, der falder uden for definitionen af SMV’er, idet disse alene kan få en offentlig støtteintensitet på 30 pct., jf. artikel 95, stk. 4, i forordning nr. 508/2014/EU.

Stk. 2. Uanset stk. 1, vil tilsagnshaver opnå en intensitet af offentlig støtte på 75 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter, hvis projektet: 1) gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, eller 2) er målrettet kystfiskeri af mindre omfang, jf. artikel 3, nr. 14, i forordning nr. 508/2014/EU, og projektet ikke gennemføres af en virksomhed, der falder uden for definitionen af SMV’er.

Stk. 3. Uanset stk. 1, vil tilsagnshaver opnå en intensitet af offentlig støtte på 60 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter, hvis projektet gennemføres af en fiskeriorganisation, jf. bilag 1 i forordning nr. 508/2014/EU, og denne ikke er en virksomhed, der falder uden for definitionen af SMV’er.

Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan maksimalt yde et tilskud på 3 mio. kr. pr. projekt.