BEK 759/2019 Art. 23
Markplan, indberetning og opgørelse af krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder
En virksomhed skal indberette, hvis arealet med efterafgrøder efter § 22, stk. 1, nr. 3, eller alternativer til efterafgrøder efter § 22, stk. 1, nr. 5, reduceres. Ligeledes skal virksomheden indberette, hvis det antal kg kvælstof, der forbrændes efter § 22, stk. 1, nr. 6, reduceres.
Stk. 2. Reduktion af det indberettede areal eller den forbrændte mængde fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan foretages indtil den 31. januar 2020, dog, hvis der er varslet eller påbegyndt kontrol, kun indtil dette tidspunkt.
Stk. 3. En virksomhed kan ikke efter den 10. september 2019 forøge arealet med efterafgrøder i sin indberetning efter § 22, stk. 1, nr. 3, eller alternativer efter § 22, stk. 1, nr. 5 og 6.