Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 759/2019 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020

BEK 759/2019 Art. 18

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

In KraftAmtlicher Text

Arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder etableret af en virksomhed i planperioden ud over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav samt andre efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 38, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, kan anvendes som overskud af efterafgrøder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Følgende arealer kan ikke anvendes som overskud af efterafgrøder: 1) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. 2) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser som omhandlet i § 43, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 116 af 23. januar 2019 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere betingelser, der måtte afløse de nævnte betingelser. 3) Arealer etableret med efterafgrøder eller alternativer til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning.