Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 759/2019 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020

BEK 759/2019 Art. 13

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

In KraftAmtlicher Text

Braklagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 14, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis 1) arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2019, 2) græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i planperioden, 3) braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår, 4) arealerne ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler, 5) der ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til den 20. oktober, og 6) det braklagte areal udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2. Græsarealerne nævnt i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne 1) ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer og 2) ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 5. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagte arealer 1 hektar efterafgrøder.