BEK 752/2019 Art. 21
International overførsel
Den, der er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 20, skal, hvis udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer overføres til en anden stat, indsende en forudanmeldelse ved anvendelse af bilag 12, mindst 14 arbejdsdage inden materialerne skal pakkes til overførsel. Forudanmeldelse indsendes elektronisk til Departementet for Erhverv, Energi og Forskning.
Stk. 2. Forudanmeldelse kræves kun, hvis forsendelsen overstiger ét effektivt kilogram, eller hvis et anlæg overfører en samlet mængde nukleare materialer på over ét effektivt kilogram indenfor en 12-måneders periode, selvom ingen enkelt forsendelse har oversteget ét effektivt kilogram.
Stk. 3. Hvis hensynet til den fysiske beskyttelse kræver det, kan der indgås særlig aftale med Beredskabsstyrelsen om formatet på forudanmeldelsen og forsendelsen af denne.
Stk. 4. International overførsel og forsendelse af nukleart materiale, der er indeholdt i affald, er ikke omfattet af stk. 1-3.