BEK 747/2019 Art. 2
Overførsel til forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland
En forvaringsdømt omfattet af § 1 har ret til at blive overført til en forvaringsafdeling under Kriminalforsorgen i Grønland.
Stk. 2. En forvaringsdømt, som ønsker at blive overført efter stk. 1, skal afgive skriftligt samtykke hertil. Samtykket skal afgives på en af Kriminalforsorgen i Grønland udfærdiget blanket. Den forvaringsdømte skal samtidig erklære at være blevet vejledt om retsvirkningen af afgivelse af samtykke, jf. stk. 3.
Stk. 3. Inden samtykke afgives, skal Kriminalforsorgen Sjælland yde den forvaringsdømte og dennes bistandsværge individuel vejledning. Vejledningen skal omfatte retsvirkningen af afgivelse af samtykke og den i § 5 nævnte adgang til at trække samtykket tilbage.