Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 747/2019 · Bekendtgørelse om overførsel til forvaringsafdeling eller åben afdeling under Kriminalforsorgen i Grønland af personer, der efter kriminalloven er dømt eller overført til anbringelse i forvaring i Danmark m.v.

BEK 747/2019 Art. 12

Overførsel til åben afdeling under Kriminalforsorgen i Grønland

In KraftAmtlicher Text

Afgørelse om overførsel efter § 8 træffes af direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland efter indstilling fra Kriminalforsorgen Sjælland, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om overførsel efter § 8, skal der indhentes en udtalelse fra Rigsadvokaten om spørgsmålet om overførsel til åben afdeling. Udtalelsen indhentes som udgangspunkt i forbindelse med et årligt møde mellem Rigsadvokaten, direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland og Kriminalforsorgen Sjælland, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3. Hvis direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland finder, at der bør ske overførsel efter § 8, uanset at dette frarådes af Rigsadvokaten, skal direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland orientere Direktoratet for Kriminalforsorgen herom, inden der træffes afgørelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer herefter, om direktoratet skal træffe afgørelse i sagen.

Stk. 4. Kriminalforsorgen i Grønland underretter Direktoratet for Kriminalforsorgen om afgørelser om overførsel efter § 8.