BEK 743/2019 Art. 15
Tilskuddet kan gives til private ejere af landbrugsejendomme, som deltager i jordfordelingen.
Stk. 2. Tilskuddet kan udbetales i to rater til tilsagnshaver på vegne af tilskudsmodtagerne. Tilskuddets 1. rate kan maksimalt udgøre 2.000 kr. pr. omfordelt hektar opgjort på baggrund af antal bruttoerhvervede hektar. Raten for slutudbetalingen kan maksimalt udgøre den resterende del af tilskuddet.
Stk. 3. Anmodning om udbetaling af tilskuddets 1. rate kan først indsendes, når jordfordelingskendelsen for det pågældende projekt er tinglyst på samtlige deltagende ejendomme.
Stk. 4. Anmodning om udbetaling af afsluttende rate eller anmodning om en samlet udbetaling kan først indsendes, når der er tinglyst endelig adkomst på samtlige erhvervende ejendomme.
Stk. 5. Anmodningen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 3 år fra tidspunktet for meddelelse af det oprindelige tilsagn om tilskud. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra denne frist.