BEK 739/2019 · Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
BEK 739/2019 Art. 20
Force majeure
For tilskud til kvælstofreducerende virkemidler anerkender Landbrugsstyrelsen følgende begivenheder som force majeure: 1) Ansøgers død. 2) Ansøgers uarbejdsdygtighed i længere tid. 3) Ekspropriation, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indsendelse af ansøgning om tilskud. 4) En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører bedriften.
Stk. 2. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige opofrelser kunne have sikret sig herimod.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end dem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Hvis ansøger eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure, skal dette meddeles Landbrugsstyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor ansøger eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.