Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 697/2019 · Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i handels- og fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe)

BEK 697/2019 Art. 4

Anvendelsesområde, definitioner og fritagelse

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed: En signalgivning, der når den anvendes i forbindelse med en bestemt genstand, en bestemt aktivitet eller en bestemt situation efter omstændighederne ved hjælp af et sikkerhedsskilt, en farve, et lysende eller akustisk signal, en mundtlig anvisning eller en tegngivning, giver en anvisning eller en forskrift vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet. 2) Forbudssignal: Et signal, der forbyder en adfærd, der vil kunne frembyde fare. 3) Advarselssignal: Et signal, der advarer mod en risiko eller fare. 4) Påbudssignal: Et signal, der foreskriver en bestemt adfærd. 5) Redningssignal eller signal, der angiver flugtvej: Et signal, der giver anvisning vedrørende nødudgange eller førstehjælps- eller redningsudstyr. 6) Anvisningssignal: Et signal, der giver andre anvisninger end de signaler, som er nævnt i nr. 2-5. 7) Sikkerhedsskilt: Et skilt, der ved en kombination af en geometrisk form, farver og et symbol eller piktogram giver en bestemt anvisning, og som er gjort klart synligt ved hjælp af en tilstrækkelig belysning. 8) Supplerende skilt: Et skilt, der anvendes sammen med et sikkerhedsskilt som defineret i nr. 7, og som giver yderligere oplysninger. 9) Sikkerhedsfarve: En farve, der er tillagt en bestemt betydning. 10) Symbol eller piktogram: Et billede, der illustrerer en situation eller giver anvisninger om en bestemt adfærd, og som er anbragt på et skilt eller en lysende flade. 11) Lyssignal: Et signal, der udsendes gennem en anordning bestående af gennemsigtige eller gennemskinnelige materialer, der oplyses indefra eller bagfra, således at det selv fremstår som en lysende overflade. 12) Akustisk signal: Et indkodet lydsignal, der udsendes og udbredes ved hjælp af en anordning uden anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme. 13) Mundtlig anvisning: Et forudbestemt mundtligt budskab med anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme. 14) Tegngivning: En bevægelse eller gestus med arme eller hænder i kodet form med henblik på at vejlede personer, der udfører manøvrer, der kan udgøre en risiko eller fare for de ansatte.