BEK 696/2019 · Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen
BEK 696/2019 Art. 16
Bedømmelse
Når bedømmeren eller bedømmerne har afgjort, om eleven har bestået sprogprøven, orienterer bedømmeren eller bedømmerne skolens leder herom. Herefter orienterer skolens leder skriftligt eleven og dennes forældre om resultatet og eventuelle konsekvenser herved.
Stk. 2. Til forældre til en elev, som ikke har bestået sprogprøven, tilbyder skolens leder et personligt møde med bedømmeren eller bedømmerne, hvor forældrene vejledes om, hvordan de bedst understøtter deres barns sprogudvikling.