BEK 656/2019 · Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift
BEK 656/2019 Art. 20
Leverandørdokumentation
Storkøkkener skal, inden de får leveret økologiske fødevarer første gang samt herefter mindst én gang hvert kalenderår, sikre sig dokumentation for, at leverandøren er omfattet af økologikontrol i henhold til økologiforordningen. Dokumentationen skal være udstedt af en kontrolinstans godkendt eller udpeget i henhold til økologiforordningen og kan være i kopi eller være på elektronisk form.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for så vidt leverandøren er et storkøkken, en detailvirksomhed eller anden virksomhed, der er undtaget økologikontrol efter økologibekendtgørelsens §§ 4-5.