BEK 618/2019 Art. 28
Vejledning, gennemgang af genstande og registrering m.v.
Hvis en indsat er væk fra institutionen i længere tid, skal institutionen sørge for, at den pågældendes genstande opbevares på depot. Dette gælder også ved fravær, der skyldes undvigelse eller udeblivelse. Aflåsning af indsattes opholdsrum kan midlertidigt anvendes i stedet for opbevaring på depot.
Stk. 2. Når genstandene pakkes ned, skal det ved registrering eller plombering sikres, at de holdes adskilt fra andre genstande.
Stk. 3. Ved fravær, der skyldes undvigelse eller udeblivelse, skal institutionen opbevare de pågældende genstande i mindst 1 år. Efter udløbet af denne frist kan genstandene afleveres til politiet. Er det åbenbart, at genstandene er værdiløse, kan disse i stedet destrueres.