BEK 579/2019 Art. 1
Personkreds
Denne bekendtgørelse omfatter bandagister, bioanalytikere, ergoterapeuter, fodterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, kiropraktorer, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optikere, optometrister, osteopater, radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og tandplejere, der er 1) statsborgere i og uddannet som en af denne bestemmelse omfattet sundhedsperson i et land uden for EU/EØS, 2) statsborgere i et land uden for EU/EØS og uddannet som en af denne bestemmelse omfattet sundhedsperson i et andet EU/EØS land og 3) statsborgere i et EU/EØS land og uddannet som en af denne bestemmelse omfattet sundhedsperson i et land uden for EU/EØS, medmindre uddannelsesbeviset er anerkendt i et andet EU/EØS land, og sundhedspersonen kan dokumentere mindst 3 års erhvervserfaring i det pågældende land, jf. bekendtgørelse nr. 599 af 10. juni 2014 for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson.