Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 577/2019 · Bekendtgørelse for Færøerne om offentliggørelse af afgørelser m.v. i tilsynssager på sundhedsområdet

BEK 577/2019 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør, jf. § 12, stk. 1 og 5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1472 af 16. december 2013, som ændret ved anordning nr. 994 af 2. juli 2018 (autorisationsloven), følgende domme og kendelser vedrørende autoriserede sundhedspersoner: 1) Dom om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a i autorisationsloven. 2) Dom om indskrænkning af virksomhedsområde efter § 8 i autorisationsloven. 3) Dom eller kendelse om frakendelse eller udelukkelse fra retten til at udøve sundhedsfaglig virksomhed efter straffelovens (revsilógin) § 79, stk. 1 eller 4, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør, jf. § 12, stk. 2, i autorisationsloven, følgende afgørelser vedrørende autoriserede sundhedspersoner: 1) Fratagelse af autorisation efter § 7 b, stk. 1, i autorisationsloven. 2) Indskrænkning af virksomhedsområde efter § 8 a, stk. 1, i autorisationsloven. 3) Midlertidig fratagelse af autorisation eller midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde efter § 9 i autorisationsloven. 4) Forbud mod helt eller delvist at udøve faglig virksomhed under oplysning af en sag om midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig virksomhedsindskrænkning efter § 9 b, stk. 1, i autorisationsloven. 5) Fagligt påbud efter § 10, stk. 1, i autorisationsloven. 6) Skærpet tilsyn efter § 10 b, stk. 1, i autorisationsloven. 7) Suspension efter § 10 c, stk. 1, i autorisationsloven. 8) Fratagelse af en læges eller tandlæges ret til at ordinere alle eller enkelte grupper af afhængighedsskabende lægemidler efter § 36 eller § 51 i autorisationsloven.

Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør, jf. § 12, stk. 3, følgende beslutninger: 1) Fraskrivelse af autorisation eller frivillig indskrænkning af virksomhedsområde efter § 10 d i autorisationsloven. 2) En læges eller tandlæges frivillige fraskrivelse af retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af afhængighedsskabende lægemidler efter § 37, stk. 1, eller § 51 i autorisationsloven.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1, nr. 3, kan dog ikke ske, såfremt det vil stride mod lov for Færøerne om rettens pleje § 29, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., eller § 31, stk. 3.