Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 527/2019 · Bekendtgørelse om gymnasial supplering

BEK 527/2019 Art. 6

Optagelse

In KraftAmtlicher Text

Optagelsesberettigede ansøgere til GSK har ret til optagelse på et hold i et bestemt fag på et bestemt niveau, der påbegyndes senest tre terminer, efter at ansøgningen rettidigt er indgivet, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Hvis der på grund af for få ansøgere ikke oprettes hold på den ansøgte institution i et ansøgt fag eller på det ansøgte niveau inden for det første år efter ansøgningens indgivelse, henviser GS-koordinator optagne ansøgere til pladser på et GSK-hold i det ansøgte fag på det ansøgte niveau i rimelig geografisk afstand fra den ansøgte institution.

Stk. 3. Hvis der ikke kan skaffes plads ved hjælp af en henvisning, som nævnt i stk. 2, henviser GS-koordinator optagne ansøgere til pladser (tompladser) inden for den almindelige gymnasiale undervisning, så vidt muligt lokalt.

Stk. 4. Bortset fra vilkår for betaling, jf. § 10, er henviste kursister, jf. stk. 2 og 3, undergivet de vilkår for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder som helt eller delvist virtuelle forløb, jf. § 15, stk. 3, der gælder for det hold eller den klasse, som de er henvist til.