Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 527/2019 · Bekendtgørelse om gymnasial supplering

BEK 527/2019 Art. 26

Klage

In KraftAmtlicher Text

En kursist kan klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over afgørelser, som en GS-koordinator træffer efter § 23, stk. 3, jf. dog § 27. Klagen sendes til GS-koordinatoren og skal være modtaget af institutionen senest 10 dage, inklusive dage uden undervisning, efter at kursisten har modtaget afgørelsen.

Stk. 2. Hvis GS-koordinatoren ikke imødekommer klagen fuldt ud, og kursisten ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder GS-koordinatoren sine eventuelle bemærkninger til klagen. GS-koordinatoren sender disse bemærkninger til kursisten, så de er modtaget af kursisten senest syv dage, inklusive dage uden undervisning, efter at GS-koordinatoren har modtaget klagen. Kursisten skal herefter have lejlighed til med en frist på fem dage, inklusive dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til GS-koordinatorens bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine bemærkninger sender GS-koordinator kursistens eventuelle bemærkninger til styrelsen hurtigst muligt og senest fire dage, inklusive dage uden undervisning, efter at GS-koordinatoren har modtaget dem eller efter udløbet af kursistens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for klager over afgørelser, som en institution træffer efter § 23, stk. 4, idet institutionen så varetager de funktioner, der er henført til GS-koordinator.