Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 527/2019 · Bekendtgørelse om gymnasial supplering

BEK 527/2019 Art. 23

Placering og administration

In KraftAmtlicher Text

GS-koordinatorerne har i fællesskab ansvaret for følgende opgaver vedrørende gymnasial supplering: 1) Samarbejde med Undervisningsministeriet om information om gymnasial supplering på UddannelsesGuiden. 2) Planlægning og koordination af det samlede udbud af GSK og GIF og den samlede holdoprettelse på landsplan for disse tilbud. 3) Udarbejdelse af den liste, der er nævnt i § 2, stk. 2, herunder sikring af, at institutionerne har en passende viden om opgaven med at tilbyde SOF. 4) Udarbejdelse af landsstatistik vedrørende adgangsgrundlag, holddannelse, gennemførelse, prøvekarakterer m.v. efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Stk. 2. Hver GS-koordinator har ansvaret for administration af gymnasial supplering på lokalt plan, herunder: 1) Sikring af, at information om gymnasial supplering, som findes på hjemmesiden for den gymnasiale institution, som GS-koordinatoren er leder af, og på kontrahentinstitutionernes hjemmesider, er i overensstemmelse med informationen om gymnasial supplering på UddannelsesGuiden, jf. stk. 1, nr. 1. 2) Sikring af, at optagelsesbetingelserne til GSK og GIF er opfyldt, og indledende vejledning af ansøgere. 3) Oprettelse af hold for GSK og GIF samt fordeling af kursister. 4) Planlægning af det lokale undervisningstilbud på GSK og GIF. 5) Kontrahering med institutioner om placering af hold for GSK og GIF og placering af enkeltkursister på disse hold samt placering af hold og enkeltkursister på den gymnasiale institution, som GS-koordinatoren er leder af. 6) Sikring af, at der i relevant omfang tilbydes vejledning i henhold til § 20. 7) Alle andre beslutninger i henhold til denne bekendtgørelse, der ikke er henlagt til andre institutioner eller myndigheder.

Stk. 3. GS-koordinatorne træffer afgørelser om optagelse af den enkelte ansøger på GSK eller GIF, jf. § 4, stk. 1 og 3, og § 5, om tilladelse til fornyet optagelse på samme fag på samme niveau, jf. § 9, stk. 2, om merit, jf. § 13, og om særlig støtte, jf. § 16.

Stk. 4. For SOF træffes de i stk. 3 nævnte afgørelser af institutionen omfattet af § 3, stk. 4.