Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 479/2019 · Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

BEK 479/2019 Art. 18

In KraftAmtlicher Text

Eleven har regelmæssigt efter nærmere regler fastsat af institutionen mulighed for at kontrollere og digitalt at afgive bemærkninger til registreringen af sin egen deltagelse i undervisningen og anden aktivitet, som eleven skal deltage i, herunder om årsagen til eventuelt fravær. Det kan for eksempel være oplysning om, at fraværet var begrundet med sygdom eller anden lovlig grund, herunder elevens opfyldelse af sine forpligtelser efter lovgivningen, såsom deltagelse i Forsvarets Dag eller varetagelse af et borgerligt ombud. Det kan endvidere være oplysning om, at elevens fravær er begrundet med elevens deltagelse i elevdemokratiske møder og lignende, der ikke er sidestillet med undervisning, jf. § 25 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og regler, som er fastsat i medfør heraf. Fravær begrundet med deltagelse i de nævnte elevdemokratiske møder og lignende er lovligt, medmindre elevens fravær begrundet i deltagelse i sådanne møder og lignende herved overstiger, hvad der efter institutionens vurdering kan anses for rimeligt i forhold til elevens uddannelsesforløb.