BEK 478/2019 · Bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.
BEK 478/2019 Art. 18
Momskompensation
I institutionernes årlige opgørelse over købsmomsudgifter opgøres regnskabsårets faktisk afholdte udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms og årets samlede momskompensation, jf. § 1. Den årlige opgørelse over købsmomsudgifter attesteres af den interne revisor.
Stk. 2. Der kan ske efterregulering af for meget eller for lidt udbetalt momskompensation for et finansår ultimo maj det følgende finansår, jf. § 16. Hermed er der foretaget endelig afregning for finansåret. Der ydes eller opkræves ikke renter i forbindelse med efterreguleringer.
Stk. 3. Dokumentation til brug for den årlige momsudgiftsopgørelse samt dokumentation af de benyttede fordelingsnøgler skal være til stede på institutionen. Dokumentationen forelægges institutionens interne revisor til brug for revisors revision og attestation af den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter.
Stk. 4. Institutionernes købsmomsudgifter og –indtægter konteres og bogføres efter Undervisningsministeriets Vejledning til Momskompensation.