BEK 404/2019 · Bekendtgørelse for Færøerne om ansøgning og registrering af design
BEK 404/2019 Art. 4
Designansøgning
Afbildninger må kun vise designet og kan være fotografier eller tegninger. Afbildninger skal være velegnet til reproduktion i sort/hvidt tryk, herunder i ændret størrelse.
Stk. 2. Er designet søgt registreret i farver, skal afbildningerne vise de farver, som designretten skal omfatte.
Stk. 3. Indgiver ansøgeren en model af designet, må modellen ikke på nogen led være større end 40 cm eller veje mere end fire kg. Modellen skal være holdbar og må ikke bestå af eller indeholde farligt materiale.
Stk. 4. Omfatter en ansøgning flere design, jf. designlovens § 15, skal der indgives særskilte afbildninger af hvert design. Afbildninger og eventuelle modeller skal være tydeligt mærket med fortløbende numre for hvert design. Er der flere afbildninger af det enkelte design, skal der til nummeret knyttes et bogstav for hver afbildning.