BEK 358/2019 Art. 1
Indledende bestemmelser
Socialstyrelsen er udpeget til at varetage forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndighedens opgaver for det danske operationelle program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer af 31. maj 2016.
Stk. 2. Socialstyrelsen fastsætter reglerne mv. under hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og det danske operationelle program for social inklusion af de socialt dårligst stillede personer af 31. maj 2016.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder også anvendelse på teknisk bistand til administration m.v., medmindre Socialstyrelsen bestemmer andet.
Stk. 4. Programmet finansieres med 85 pct. fra EU og 15 pct. fra den danske finanslov.