BEK 316/2019 Art. 3
Vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion af en person, som har bopæl her i landet
Regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt behandling med assisteret reproduktion kan iværksættes. Regionsrådet kan med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden der træffes afgørelse. Anden sagkundskab kan være den praktiserende læge, de sociale myndigheder eller andre.
Stk. 2. Inddragelse af anden sagkundskab efter stk. 1 kan kun finde sted med samtykke fra kvinden eller parret.
Stk. 3. Hvis kvinden eller parret ikke giver samtykke til at inddrage anden sagkundskab, skal regionsrådet afvise, at der må indledes behandling med assisteret reproduktion.