Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 312/2019 · Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

BEK 312/2019 Art. 19

De grønne kiler

In KraftAmtlicher Text

Kommuneplanlægningen i de ydre grønne kiler skal sikre: 1) At områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. 2) At områderne ikke inddrages til byzone. 3) At områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. 4) At areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. 5) At støjende friluftsanlæg i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i fornødent omfang støjbeskyttes. 6) At arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse, ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag N, O, P, Q, R og S.

Stk. 2. I følgende områder kan der uanset reglerne i stk. 1, nr. 1-5, placeres specifikke fritidsanlæg: Hedeland (Roskilde og Høje-Taastrup kommuner), Farum Kasernes øvelsesterræn (golfbane) og Flyvestation Værløse, begge i Furesø Kommune. Områderne er vist på kortbilag C.

Stk. 3. Der kan i de dele af de ydre grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. § 24, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at det ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.

Stk. 4. Der kan i de dele af de ydre grønne kiler, som grænser op til støjende infrastrukturanlæg og ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. § 24, etableres støjafskærmning med jordanlæg, forudsat: 1) At afskærmningen fortrinsvis placeres umiddelbart op til infrastrukturanlæg og i randen af grøn kile. 2) At afskærmningen kun placeres i områder, hvor det kan dokumenteres, at de vejledende grænseværdier for støj overskrides i et større, bagvedliggende byområde. 3) At afskærmningen bidrager til en væsentlig reduktion af støjbelastningen af både de tilgrænsende grønne kiler og større byområder med støjfølsom anvendelse. Begge disse forudsætninger skal opfyldes. 4) At afskærmningen forbedrer mulighederne for den almene, ikke bymæssige friluftsanvendelse af de kilearealer, som afskærmningen placeres i. 5) At øvrige statslige arealinteresser, herunder grundvandsinteresser, fredninger, landskabelige værdier mv., afvejes i forbindelse med planlægningen.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 1 og 3, kan der i de dele af de ydre grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til transportkorridorer, jf. § 24, lokalplanlægges for ændret anvendelse af eksisterende bygninger forudsat: 1) At bygningerne repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret planlægning. 2) At der er tale om eksisterende bygninger, der må anses egnede til det formål, som der planlægges for. 3) At der ikke foretages væsentlige om- eller tilbygninger til de eksisterende bygninger, og at eksisterende arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter bevares. 4) At nye boligenheder ikke er omfattet af retten til at udvide til 500 kvadratmeter efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, og ikke kan overgå til anvendelse til fritidsboliger efter § 36, stk. 1, nr. 18. 5) At bygninger i landzone ikke må overføres til byzone. 6) At der på tilgrænsende arealer omkring bygningerne overvejende planlægges for grønne områder med almen friluftsanvendelse, og at offentlighedens fri adgang til disse grønne områder sikres. 7) At en ændret anvendelse af bygningerne ikke medfører en væsentlig forøget trafikbelastning og støj samt behov for nye vejanlæg. 8) At der ikke gives mulighed for udendørs oplag.

Stk. 6. Der kan i de ydre grønne kiler etableres cykelstier, herunder supercykelstier, forudsat, at det sker under hensyntagen til de grønne kilers formål og med udgangspunkt i en konkret vurdering af det areal i grøn kile, hvor cykelstien påtænkes anlagt.

Stk. 7. Der kan i to konkrete ydre grønne kiler ved Greve (Greve Kommune) og Hillerød (Hillerød Kommune) efter aftale med staten etableres én vejforbindelse gennem grøn kile, forudsat at øvrige statslige arealinteresser afvejes i forbindelse med planlægningen.