BEK 201/2019 Art. 28
Regnskabsaflæggelse
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med tips- og lottomidlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsansvarlig meddelelse herom, samt påse, at tilskudsansvarlig inden 3 uger foretager underretning til Socialstyrelsen. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Socialstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at organisationens drift er usikker af økonomiske eller andre grunde.