BEK 157/2019 Art. 7
Behandling af ansøgningen
Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt efter modtagelsen af en ansøgning om optagelse på valglisten undersøge, om 1) ansøgningen er indgivet rettidigt, jf. § 4, 2) ansøgeren senest 5 uger før valgdagen, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 3, henholdsvis senest 15.-dagen før valgdagen, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, og § 1, stk. 4, er flyttet til Danmark og er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, 3) ansøgeren er fyldt 18 år senest på valgdagen, 4) ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og underskrevet af ansøgeren, jf. § 5, stk. 1, og § 6, 5) der foreligger dokumentation for de oplysninger, som angives i ansøgningsskemaet, jf. § 6, stk. 1, nr. 1-5, samt dokumentation for, at ansøgeren lovligt har bopæl i Danmark, jf. § 6, stk. 1, nr. 8, 6) der foreligger oplysninger om, hvorvidt ansøgeren opstiller som kandidat til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, og 7) ansøgeren har underskrevet erklæringen om, at vedkommende kun vil udøve sin valgret ved valget til Europa-Parlamentet i Danmark.