Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 130/2019 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF)

BEK 130/2019 Art. 9

Tildelingskriterier

In KraftAmtlicher Text

Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget: 1) Budgettet skal fordeles på måneder i det projektår, hvor projektet har udgifter. 2) Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur. 3) Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen. 4) Udgifter skal specificeres i budgettet. 5) Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. 6) Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. 7) Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 8) Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km.

Stk. 2. Hvis det ansøgte beløb er op til 100.000 kr., skal projektets udgifter i et projektår samles i den første måned, hvor projektet har udgifter, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 kan i så fald fraviges.