BEK 99/2019 Art. 4
Ansøgningens indhold
Ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Stk. 2. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 3, og skal indeholde 1) ansøgerens fulde navn, 2) ansøgerens fødselsdato, 3) ansøgerens statsborgerskab, 4) ansøgerens private bolig (adresse) i Danmark og 5) en dateret attestation fra Udenrigsministeriet, der bekræfter, at den pågældende er optaget i Udenrigsministeriets protokol.
Stk. 3. Indgives ansøgningen pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift.