BEK 99/2019 Art. 2
Indgivelse af ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet har sin private bolig (adresse).
Stk. 2. Ansøgning kan indgives ved personlig henvendelse, pr. post eller e-post.
Stk. 3. Ansøgning kan tidligst indgives 1. august i valgåret.
Stk. 4. Ansøgning fra ansøgere omfattet af § 1, stk. 1, skal indgives senest 1. oktober i valgåret. Hvis den 1. oktober i valgåret er en lørdag, søndag eller anden helligdag, fremrykkes fristen til den umiddelbart forudgående søgnedag, som ikke er en lørdag.
Stk. 5. Ansøgning fra ansøgere omfattet af § 1, stk. 2, skal indgives senest kl. 12 mandag 15 dage før valgdagen.