Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 98/2019 · Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til bindende kommunale folkeafstemninger af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater m.fl.)

BEK 98/2019 Art. 9

Underretning af ansøgeren

In KraftAmtlicher Text

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at imødekomme en ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 7, underretter kommunalbestyrelsen skriftligt ansøgeren herom, jf. stk. 2.

Stk. 2. Underretningen til ansøgeren skal, ud over oplysning om ansøgerens optagelse på valglisten, indeholde oplysning om 1) at afgørelsen gælder for den aktuelle folkeafstemning samt fremtidige bindende kommunale folkeafstemninger og kommunale og regionale valg, så længe ansøgeren opfylder valgretsbetingelserne efter § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg, og indtil ansøgeren anmoder om at blive slettet af valglisten eller fraflytter landet, jf. lovens § 7, stk. 2, 2) at en eventuel anmodning om at blive slettet fra valgli‌sten skal indgives senest 15 dage før afstemningsdagen for at få virkning for den aktuelle folkeafstemning, 3) at ansøgeren ved flytning til en anden kommune med henblik på at blive optaget på valglisten til fremtidige bindende kommunale folkeafstemninger og kommunale og regionale valg i tilflytningskommunen og blive slettet fra valglisten i fraflytningskommunen skal meddele tilflytningskommunen, at den pågældende har taget privat bolig (adresse) i tilflytningskommunen, 4) at ansøgeren ved fraflytning til udlandet skal give den kommune, hvor vedkommende er optaget på valglisten og har sin private bolig (adresse), besked herom fra fire uger før udrejse og senest på udrejsedatoen med henblik på sletning fra valglisten.

Stk. 3. Hvis 15.-dagen før valgdagen, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, fremrykkes fristen til den umiddelbart forudgående hverdag, som ikke er en lørdag.