Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 65/2019 · Bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet

BEK 65/2019 Art. 20

Forbrugerklagenævnets kompetence

In KraftAmtlicher Text

Nævnenes Hus kan på baggrund af en ansøgning yde en forbruger godtgørelse af en eventuel selvrisiko i henhold til en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en retssag, jf. § 37, stk. 4, i forbrugerklageloven.

Stk. 2. Godtgørelse ydes mod fremsendelse af dokumentation for de afholdte udgifter.

Stk. 3. Nævnenes Hus kan forlods afholde en forbrugers udgift til en retsafgift, der som følge af en selvrisiko ikke er dækket af en retshjælpsforsikring.

Stk. 4. En advokat, der har påtaget sig at føre en retssag for en forbruger, jf. stk. 1, kan for så vidt angår selvrisikoen få dækket dette beløb hos Nævnenes Hus i stedet for hos forbrugeren.

Stk. 5. Pålægges modparten at betale sagsomkostninger, og får forbrugeren derved dækket udgiften til en selvrisiko, som Nævnenes Hus forud for sagens afslutning har godtgjort forbrugeren, tilfalder dette beløb Nævnenes Hus. Dette gælder tilsvarende en eventuel retsafgift, jf. stk. 3. Forbrugeren har pligt til at meddele til Nævnenes Hus, såfremt sådanne forhold foreligger.