BEK 65/2019 Art. 11
Forbrugerklagenævnets kompetence
Forbrugerklagenævnet træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde ved almindelig stemmeflerhed. Hvis et nævnsmedlem, der repræsenterer erhvervs- eller forbrugerinteresser, er forhindret i at deltage i et møde, tilfalder dette medlems stemme det tilstedeværende nævnsmedlem, der repræsenterer henholdsvis erhvervs- eller forbrugerinteresser. Nævnet er beslutningsdygtigt, når et medlem af formandskabet og mindst to medlemmer repræsenterende såvel forbruger- som erhvervsinteresser er til stede.
Stk. 2. Nævnet kan beslutte at udsætte sagens behandling med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Sagkyndige kan tilkaldes til nævnsbehandlingen.
Stk. 3. De tilstedeværende medlemmer af nævnet skal deltage i afgørelsen, jf. dog § 9.
Stk. 4. Sekretariatets medarbejdere har adgang til at forelægge sagen for nævnet og til at deltage i sagens drøftelse uden stemmeret.