BEK 60/2019 Art. 6
Erstatningsskov
Erstatningsskovsarealet skal kunne blive fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, og skal inden for en rimelig tid kunne bringes til at opfylde skovlovens krav til anvendelse af fredskovspligtige arealer, jf. skovlovens §§ 8-10.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan stille vilkår om erstatningsskovens placering og etablering, herunder om at: 1) Erstatningsskoven placeres i nærheden af det areal, den skal erstatte. 2) Erstatningsskoven placeres bynært, når den skal erstatte et bynært areal. 3) Etableringen af erstatningsskoven sker med særlige naturtyper eller træarter, hvis den skal erstatte sådanne naturtyper eller træarter.
Stk. 3. Ansøger skal udarbejde en tilplantningsplan for erstatningsskovsarealet, herunder en tidsfrist for etableringen, som Miljøstyrelsen kan godkende.