BEK 60/2019 Art. 11
Erstatningsskov
Sikkerhedsstillelsen frigives, når Miljøstyrelsen har godkendt, at den etablerede erstatningsskov opfylder de vilkår, der er stillet i forbindelse med tilladelsen. Frigivelsen kan ske etapevis i takt med, at de fastsatte vilkår opfyldes. Sikkerhedsstillelsen vil blive frigivet til den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor betingelserne for frigivelsen er opfyldt.
Stk. 2. Hvis etableringen af erstatningsskoven ikke er sket inden for den fastsatte frist, frigives sikkerheden til Miljøstyrelsen, som derefter etablerer erstatningsskoven i henhold til de vilkår, der er fastsat for etableringen. Eventuelle overskydende beløb udbetales til ejeren af ejendommen.