Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 10/2019 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser

BEK 10/2019 Art. 58

Indregning og måling i balancen

In KraftAmtlicher Text

Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 56 og 57, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for firmapensionskassens risikostyringsstrategi, der omfatter a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post, b) identifikation af den risiko, der sikres, og c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2. 2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen. 3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke firmapensionskassens fremtidige regnskabsresultater. 4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt. 5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.