BEK 9/2019 · Bekendtgørelse om god skik og oplysningspligt for firmapensionskasser
BEK 9/2019 Art. 18
Andre oplysninger og dokumenter
Firmapensionskassen skal regelmæssigt give pensionsmodtagerne oplysninger om, hvilke ydelser de er berettiget til, og de tilhørende udbetalingsmuligheder.
Stk. 2. Firmapensionskassen skal oplyse pensionsmodtagerne om, at der er truffet en endelig beslutning, der medfører en nedsættelse af de ydelser, der udbetales, hurtigst muligt efter, at beslutningen er truffet, og tre måneder før beslutningen gennemføres.
Stk. 3. Hvis pensionsmodtagerne bærer en betydelig investeringsrisiko i udbetalingsfasen, skal firmapensionskassen sikre, at pensionsmodtagerne modtager de relevante oplysninger regelmæssigt.