BEK 7/2019 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser
BEK 7/2019 Art. 21
Nøglefunktioner m.v.
Hvis firmapensionskassen yder dækning af biometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, skal firmapensionskassen have en effektiv aktuarfunktion til at 1) koordinere og overvåge beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, 2) vurdere, om metodologierne og de underliggende modeller, som anvendes til beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, samt de antagelser, som opstilles i forbindelse hermed, er passende, 3) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet, 4) sammenligne de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser med de hidtidige erfaringer, 5) underrette firmapensionskassens ledelse om, hvorvidt beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser er troværdige og fyldestgørende, 6) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik, hvis firmapensionskassen har en sådan politik, 7) afgive udtalelse om, hvorvidt forsikringsarrangementerne er fyldestgørende, hvis firmapensionskassen har sådanne ordninger, og 8) bidrage til en effektiv gennemførelse af risikostyringssystemet.
Stk. 2. Firmapensionskassen skal udpege mindst én uafhængig person i eller uden for firmapensionskassen, som har ansvar for aktuarfunktionen.