BEK 7/2019 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser
BEK 7/2019 Art. 2
Bestyrelsens opgaver og ansvar
Som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af firmapensionskassen skal bestyrelsen 1) træffe beslutning om firmapensionskassens forretningsmodel, 2) vurdere, om firmapensionskassens risikoprofil og politikker, jf. § 4, samt retningslinjerne til direktøren, jf. §§ 5 og 6, er forsvarlige i forhold til firmapensionskassens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, som firmapensionskassens aktiviteter drives under, 3) vurdere og tage stilling til firmapensionskassens budgetter, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold, 4) overvåge, at direktøren varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne til direktøren, 5) sikre at direktørens rapportering til og information af bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde, 6) overvåge, at firmapensionskassen har effektive former for virksomhedsstyring, og 7) foretage en vurdering af egen risiko, jf. § 7.